Forleden dag var jeg ved hudlægen – et sted i Nordjylland. Det var en interessant oplevelse. For lige dér, med bukserne nede om anklerne, liggende på maven og med hovedet ned i en papirspude, måtte jeg ligge øre til en helt fantastik analyse og vurdering af hudlæger i København. For det første, så ligger der en hudlæge på hvert et gadehjørne. Dernæst så bonner københavnske hudlæger det offentlige for unødige konsultationer, og slutteligt bøjer de reglerne. Det er ikke småting på en tirsdag liggende på maven på briksen i et konsultationsværelse.

Og alle disse standpunkter blev fremført med et altid eller et aldrig, og gældende for alle – alle københavnske hudlæger. For i Jylland, der fjerner man ikke pletter på huden, når behandlingen kun er af kosmetisk karakter, eller når pletten ikke sidder synligt fremme. Det skal man selv betale for. I Jylland laver man behandling første gang, man ser patienten. Ikke noget med forundersøgelse og så siden en ny tid til behandling. Næe, nej. Og i Jylland har man ikke op til to-tre opfølgende kontroller. Sådan er det bare. For lægen her har talt.

Alt imens ligger jeg og tænker på, om hun vil have, at jeg skal tage til København og skælde alle hudlæger ud. Alle hudlægerne på alle gadehjørnerne i København. Eller hvad? Om jeg skal sige undskyld og sige, at jeg alligevel ikke ønsker at få fjernet pletten alligevel. Men mest af alt ligger jeg og tænker på, om hun nu lægger snittet pænt, alt mens jeg får fremstammet, at jeg synes, at pletten er synlig, da man kan se den om sommeren, når jeg har nederdel på.

Jeg vælger at holde mund med mit undskyld, selv om det ligger meget langt ude på tungen. Jeg lægger ansigtet dybt ned i papirspuden og lades som om, at  jeg ikke er til stede i rummet – og ligger bare og venter på, at hun bliver færdig.

Der bliver nok et ar!, får hun sagt. Altså får jeg hvid plet i bytte for en brun plet. Tror ikke, at hun begræder det. For når noget ALTID er noget og ALDRIG er noget andet, og det glæder for ALLE, så er der ikke mange åbninger for andre mennesker eller plads til forandringer. Egentlig havde jeg mest lyt til at give hende en grundig leksion omkring generaliseringer, valg af ord og syn på verdenen, og om hvordan det påvirker vores samspil med andre mennesker. Men jeg blev sgu så træt. Det var ikke lige dér jeg skulle bruge mine kræfter. 

Men jeg har fået en oplevelse om alle, aldrig og altid – og med det dybe kendskab jeg har nu, på baggrund af én konsultation, om hudlæger i Jylland, så har jeg da også fået en god alle, aldrig og altid- historie! Hvis det altså er det jeg vil. For det bestemmer vi jo selv. En ting er sikkert, jeg skal ikke til behandling hos hende igen – og anbefaler hende heller ikke videre til nogen anden!