I går fik Storgaardens Jacks fem nye beboere. Velkommen til Frigg, Freja, Gullveig, Siff og Idun. Alle tæver. Asta fødte selv de tre første. Det gik så fint, så fint. Men så gik det hele i stå, og vi måtte tage på dyrehospitalet, med to moderkager og tre hvalpe, der ikke var forløst endnu.

Så der var stille dramatik på Bagerstræde.

Hos dyrlægen fik Asta ve-stimulerende, men ingenting skete. Så dyrlæge Bo tog Asta under armen og sagde. “Det tager en time. I kan bare sidde her og vente. Vi skal ikke bruge konsultationsrummet.”

Der sad vi så. Mig og min søster. Den bedste hundejordmor-hjælper EVER! Hun er guld værd, når det kommer til ro og nærvær for dyr. Stor, stor hjælp – og tryghed. I konsultationsrum 4 sad vi og nussede de tre første, som var kommer ud, men vi ventede på nyt om Asta, moderkager og de resterende hvalpe.

Dyrlæge Lars kom ind med Asta – helt slap af bedøvelse og med tungen hængende ud – og et snit lige mellem de mælkefyldte patter, så hun kunne vågne op ved sine hvalpe. Jeg spurgte: “Hvad med hvalpene?” Og frygtede, at de alle var gået til. “Dem arbejder vi stadig på”. Ret kort tid efter kom en sygeplejerske ind med to stk hvalpe, afkræftede af en brat start på livet. “Den sidste arbejder de stadig på!”.

Der var seks hvalpe i Astas maven. Fem kom ud og var levedygtige. En klarede den ikke. Nanna. Nu ligger hun begravet i haven ved bæken tæt på de store smukke rødorange valmuer.

Her er de fem nye beboere på Bagerstræde:

Alle fem tæver har det godt. Og Asta har det godt. Og natten har været fin. Jeg har ageret Astas hjælper, så alle hvalpe kom til patterne. Særligt de to gode helt nede. Der bliver suttet, der bliver skidt, der bliver tisset. Der bliver sovet. Der bliver puttet. Mens Asta slikker, pruster og ammer – kun afbrudt af små ture ud i haven for at besørge. Og så lige at hilse på os mennesker med logrende hale.